Sagt om forestillingerne

 Om Emil & Træmand nr. 100

En herlig oplevelse!

Vores børn snakker stadig- og det er alligevel længe siden - om Emil der løber stærkt!   Forestillingen fangede børnenes opmærksomhed lige fra starten. Steffen Sommerstedt har en fantastisk mimik ….  Når der blev fortalt fra historien, var min første tanke, at nu bliver det vist for svært. Men Steffen fangede hele tiden den fulde opmærksomhed med krop, mimik og stemme.

 -       Ina BruunSouschef, Vigersted Børnehus (set med fireårige)

En fed oplevelse!

Det var en helt igennem sprællevende og
fangende fortælling, der tryllebandt publikum fra start til slut. De
mange overraskelser og vekslinger mellem fortælling , handling og
forskellige karakterer sad lige i skabet og den detalje at - og måden, du
inkluderede et barn i handlingen var helt fantastisk. Tusind tak. Det var fantastisk at opleve, hvordan du, ene mand, kunne fange deres opmærksomhed 100%. 

Om Totte Bygger

Medrivende underholdning 

Med få virkemidler lykkes det Aspendos at gøre "Totte bygger" til en både levende og medrivende forstilling hvor børnene i den grad kan engagere sig og blive underholdt. Jeg kan på det varmeste anbefale ”Totte Bygger”.

- Lone Skovgaard, Bibliotekar, Avedøre Bibliotek

 

En inspirenderne oplevelse 

 Jeg var så heldig at oplve forestillingen "Totte bygger" sammen med min søn på 2½ år. Det var en helt fantastisk oplevelse! Siden vi kom hjem har han været igang med at bygge ting, og lege med alt sit værktøj!

- Mie Kiil Jørgensen, Mor til Ditlev, Ulkebøl

 

 Opslugte børn 

 ”Totte bygger” er en vidunderlig drengerøvs-forestilling for de 1½ - 4-årige. .... Det var ikke et eneste minut for langt – ungerne var med hele tiden.

- Line Frølich,Teateransvarlig Søderborg Biliotekerne

Om Guleoden der ikke ville op

 

Et dejlig sted at starte sit liv som teaterpublikum

”Guleroden der ikke ville op” er en skøn lille forestilling, der tryllebinder både børn og voksne. Kulisserne skaber en magisk atmosfære, og både historie og fortælleteknik, fanger de mindste. Der er mange søde og sjove detaljer, og der bliver længe efter forestillingen, talt om besøget i bedstefars forårs have.

Forestillingen er nærværende og skaber en tryg og intim stemning, der er optimal for nye indtryk.

 Helle Rydhof, Frederiksværk Bibliotek


 Om Den Lille Hvide Kat

Fantastisk eventyrfortælling

Steffens force er at bruge det danske sprog på en fantastisk måde, ligesom de gamle eventyrfortællere. Hele tiden var børnene livligt engageret i teaterstykket og også det voksne publikum levede godt med i det der foregik på scenen. Efter forestillingen fik jeg mange gode kommentarer fra de voksne tilskuere og børnene strålede over hele femøren. Jeg selv var også meget begejstret, at én skuespiller kan skabe så stor en oplevelse for både børn og voksne med så lidt udstyr, men med så megen fintfølende indlevelse i barnets sjæl og oplevelsesverden. 

- Heidi Ølgaard Nielsen, Humlebæk Børneteaterklub

Kulturhistorisk formidling i sær klasse

 Et stykke nærværende kulturhistorisk børneteater... Vi kunne glæde os over meget medlevende og glade børn, der fik en fin oplevelse.

- Kirsten Henriksen, museumsinspektør, Ringsted Museum

Om Oles Nye Autobil

 

Det er en sød og medrivende forestilling. Børnene var begejstret, og levede sig ind i historien om Ole, og hans fødselsdag. Det var fornøjeligt! Der var en god dialog mellem skuespiller og publikum. Både børn og voksne havde en dejlig oplevelse med Teateret Aspendos. Jeg kan varmt anbefale forestillingen! 

Signe Kalmberg / Ishøj Børnebibliotek

 

 Dejligt teaterstykke for de allermindste! Imponerende som skuespilleren fastholder børnenes fokus hele vejen igennem.

Rikke Clausen, Teateransvarlig, Månehuset, Hellerup

 

  Om De 4 ønsker

Nærmest genialt!

Der stod en mand med så lidt. Men hvad han fik ud af den smule var nærmest genialt!

Det er en sød og medrivende fortælling, og på samme tid et diskret indlæg i den højaktuelle debat om hvordan man bør tage i mod fremmede, og vigtigheden af at behandle sine medmennesker ordentligt.

Margit Lindesø, Løgumkloster Bibliotek (om den første udgave af forestillingen i 2002)  

 

Fantastisk fortælling!

En rigtig, rigtig god forestilling, med et roligt tempo og et godt sprog! Et ægte menneske der ikke skaber sig eller overspiller, men med få midler kan fortælle og få fat på børnene fra start.

- jeg blev også selv helt grebet af fortællingen.  

Gitte Christensen, Børnehaven Stjerneskuddet, Vordingborg.

 

Teatret Aspendos | Køng Møllevej 41, 4750 Lundby  | Tlf.: 20 76 18 30 | info@aspendos.dk